HJERTEBLOD

Guldsmed og smykkedesigner Mads Heindorf har designet smykkekollektionen HJERTEBLOD til fordel for DIGNITY. DIGNITYs ambassadør, Annisette Koppel, er ambassadør for kollektionen. 

I samarbejde med DIGNITY har Mads Heindorf det sidste halvandet år arbejdet på en smykkekollektion til fordel for DIGNITY. Det er blevet til 'HJERTEBLOD'.

Mads Heindorf har i designet af smykkerne taget udgangspunkt i DIGNITYs logo; det to-delte hjerte. En mand og en kvinde holder hver deres del – og skaber ved fælles hjælp det hele hjerte. Smykkerne symboliserer troen på kærligheden. Troen på, at vi sammen kan gøre en forskel og ændre verden.

Kollektionen blev præsenteret til DIGNITY DAY lørdag d. 10 juni i Kongens Have. De mange gæster besøgte Mads Heindorfs stand, hvor smykkerne blev solgt og forudbestilt.

Tanken bag

Mads har fundet sin inspiration i den evige kamp mod tortur – både den fysiske og psykiske tortur. Han er af den overbevisning, at tortur ikke er et moderne fænomen, men har eksisteret så længe der har været mennesker på jorden. Men han tror også på en verden uden tortur – en bedre verden, hvor den medmenneskelige kærlighed vil sejre til sidst. Hjerteblod symboliserer troen på kærligheden. Troen på, at sammen kan vi gøre en forskel og ændre verden.

Annisette som ambassadør

Annisette Koppel, forsanger i The Savage Rose og ambassadør for DIGNITY, har sagt ja til at være frontfigur for præsentationen af smykkerne.

"Vi ser Annisette som den helt rigtige kvinde til at repræsentere sagen, da hun med hendes åbne og imødekommende hjerte og poetiske tekster inspirerer alle omkring sig. Annisette er en viljestærk kvinde og et godt forbillede for sine fans og alle andre," siger Mads Heindorf.

Info:

Hvad er smykkerne lavet af:
- Alle smykker i kollektionen er håndlavet af sterling sølv.
- Hjertet på smykkerne er forgyldt med 18K guld.
- De fleste af smykkerne indeholder desuden en sort diamant

Smykkerne kan købes i Mads Heindorfs butik på Gothersgade 105 i København K og online på: www.madsheindorf.com/

KOMMENDE EVENTS

sep 02
Johann Strauss Gallakoncert i Operaen
DIGNITY - Danish Institute Against Torture - Bryggervangen 55
sep 18
José González & The String Theory – Operaen – Music for DIGNITY
Copenhagen Opera House - Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
nov 04
VETO x Music for DIGNITY x Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv