Hvordan forebygger man tortur?

Tortur bliver løbende beskrevet som noget af det mest grusomme, vi som mennesker kan gøre mod hinanden. Nogle kalder det decideret ondt. Så hvordan forebygger vi en så grov, ondskabsfuld ting? Kan det overhovedet forebygges?

Det er det, professor Richard Carver og hans forskningskollega Dr. Lisa Handley har studeret. Og svarene er optimistiske.

Vi talte med professor Carver om hans konklusioner (som findes i bogen, Does Torture Prevention Work?).

Vigtige sikkerhedsforanstaltninger

Carver og Handley og flere lokale forskere har studeret omkring 60 forebyggende foranstaltninger i 16 forskellige lande, opdelt i fire kategorier: detention, retsforfølgelse, monitorering og klage- instanser.

- Det overordnede resultat var, at sikkerhedsforanstaltninger under frihedsberøvelse var det vigtigste element i forebyggelsen af tortur. I de fleste af de lande, der oplevede en betydelig forbedring, kunne vi se, at forbedringen var forbundet med indførelsen af sikkerhedsforanstaltninger. For eksempel adgang til advokat, elektronisk optagelse af afhøringer, underretning af familiemedlemmer, når man blev anholdt, og så videre, siger Richard Carver.

Disse sikkerhedsforanstaltninger handler alle om, hvordan tilbageholdte og fanger behandles og især hvordan de behandles i de første timer og dage. Det viser sig nemlig, at det er i denne periode, der er størst risiko for tortur.

Det var derfor ingen overraskelse for Carver, at de sikkerhedsforanstaltninger, der blev opfundet for at håndtere netop den risiko, viste sig at være mest effektive.

- Underretning af et familiemedlem (for eksempel) er en meget simpel ting. Hvis omverdenen ikke ved hvor du er, ved loven ikke hvor du er, og så du er ikke beskyttet. Så underretningen lader folk vide, hvor du er, ligesom adgang til en advokat og en læge gør det. Det er simpelt, men det sker ikke ret ofte.

Den anden mest effektive metode viste sig at være retsforfølgelse af torturbødler.

- Hvis folk ved, at det har alvorlige konsekvenser at torturere nogen, så er de mindre tilbøjelige til at gøre det. Desværre er denne type af retsforfølgelse meget sjælden. Men jeg synes stadig, at det er vigtigt at arbejde på disse ting, for det handler ikke kun om forebyggelse, det handler også om offerets rettigheder og ret til oprejsning. Det er et yderst vigtigt område, uanset hvad.

Håb for fremtiden

Carver, Handley og forskningsgruppen fandt også, at monitorering af ​​fængsler havde en moderat effekt, men fandt, at klageordninger, dvs. instanser, hvor torturofre kan indsende klager, havde ringe eller ingen bemærkelsesværdige effekt. Udover disse resultater så de også en meget klar statistisk effekt af træning, og hvordan træning af f.eks. politimænd og fængselsvagter hjalp med at forbedre praksis rundt omkring i verdens fængsler og politistationer.

- Træning handler om at give folk mulighed for at gøre deres arbejde bedre. Politiet skal have andet bevismateriale end tilståelser, de skal have andre måder (end tortur red.) at foretage afhøringer af mistænkte på, og det har de oftest ikke. Og det er ikke fordi de er dårlige mennesker. De er ikke særlig veluddannede. Så hvis du konfronterer dem med en straffesag, så anholder de den sædvanlige gruppe af mistænkte, og så tæsker de dem, for at få dem til at tilstå. Og det bliver gjort, fordi betjentene skal ”opklare” forbrydelserne. Så det handler om at give folk de rette forudsætninger for at udføre et godt stykke arbejde, så de kan være stolte over, at de kan gøre det på den rigtige måde, forklarer Carver.

Spørger man Carver, hvad de største udfordringer er når det kommer til torturforebyggelse, peger han på manglende ressourcer og korruption i straffesystemerne som et massivt problem. Han tror ikke på, at vi vil se en torturfri verden indenfor en overskuelig fremtid, men resultaterne af hans undersøgelse har efterladt ham optimistisk.

- Undersøgelsens resultater er forsigtigt optimistiske. De viser, at den retning, vi har været på vej i, er den rigtige retning. Generelt har vi anbefalet regeringer at gøre de rigtige ting, og i det omfang de har gjort det, ser det ud til, at det har fungeret - i de 16 lande, vi har set på.

Om bogen:Undersøgelsen blev gennemført i 16 lande og så på erfaringer med tortur- og forebyggelsesmekanismer over en 30-årig periode. Data blev analyseret med en kombination af kvantitative og kvalitative metoder. De seksten lande er: England, Argentina, Norge, Chile, Ungarn, Indonesien, Israel, Peru, Sydafrika, Georgien, Tunesien, Tyrkiet, Etiopien, Indien, Kirgisistan og Filippinerne.

KOMMENDE EVENTS

nov 04
VETO x Music for DIGNITY x Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv
nov 18
WhoMadeWho – Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv
mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv