Isolationsfængsling gør fanger syge

Af: Karin Verland, Direktør for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder

Det skal være hårdere at sidde i fængsel, har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagt i et interview i Berlingske. Vi gætter på, at justitsministerens intention ikke er at nedbryde de indsatte hverken fysisk eller psykisk. Men de hårde metoder kan have skadelige sundhedsmæssige konsekvenser, og udviklingen er bekymrende.

Hvis en indsat ikke følger reglerne i fængslet, f. eks. nægter urinprøvetagning, er i besiddelse af alkohol, stoffer eller ulovligt besidder en mobiltelefon, har fængselspersonalet mulighed for at straffe den indsatte med et ophold i isolation - også kaldet strafcelle.

Strafcelle er den hårdeste form for disciplinær straf, som fængselspersonalet kan anvende. Isolationen af den indsatte i strafcelle kan vare mellem nogle få dage og helt op til fire uger. I mindst 22 timer i døgnet er den indsatte låst inde i cellen.

Med denne praksis overskrider Danmark anbefalingerne fra Europarådets komité til forebyggelse af tortur (CPT) om, at isolation i strafcelle maksimalt bør vare to uger. Og der findes andre muligheder for at forebygge uønsket adfærd, opretholde ro og orden samt forebygge ny kriminalitet. For eksempel ved at udelukke en indsat fra fællesskabet.

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at anvendelsen af strafcelle er næsten fordoblet fra 2002 til 2016. I 2002 var der 1.462 anbringelser i strafcelle. I 2016 er tallet steget til 2.995 anbringelser. Man må forvente, at antallet vil stige yderligere, da seneste lovstramning vedrørende ulovlig besiddelse af mobiltelefon i fængslet nu medfører et ophold i strafcelle i helt op til 15 dage første gang.

Isolation under frihedsberøvelse er et meget alvorligt indgreb, som risikerer at have en række sundhedsmæssige skadevirkninger. Konsekvenserne er særligt alvorlige, når det gælder børn og sårbare grupper, personer med psykiske lidelser, gravide eller ammende kvinder.

Isolationsfængsling af børn er ikke længere accepteret i anbefalinger fra FN og Europarådet. Men i Danmark sættes børn i fængsler fortsat i isolation. I 2014 var der 25 mindreårige, og i 2015 var tallet 15 mindreårige, der har været i strafcelle, dog for de fleste under 5 dage.

Unge er i højere risiko for at pådrage sig alvorlige følgevirkninger af isolationsfængsling, da børn og teenagere er mindre psykisk robuste end voksne og dermed mere sårbare.

Flere studier viser, at tidligere isolationsfængslede har en højere risiko for at forsøge at begå selvmord. Isolationsfængsling kan selv i kortere tid medføre angst og depression, og isolation øger risikoen for psykiatrisk indlæggelse.

Andre studier har vist, at danske indsatte i isolation har haft svært ved at omgås andre mennesker efter løsladelsen fra fængslet på grund af angst. Især ved langvarig isolationsfængsling kan den indsatte få skadet vigtige sociale færdigheder, og nogle kan få ødelagt deres evne til at fungere normalt i samfundet.

Derfor bør dette vidtgående disciplinære redskab ikke anvendes over for mindreårige og særligt sårbare grupper, hvilket de internationale FN-standarder også fastslår. FN's Komité mod Tortur har ligeledes anbefalet, at Danmark afskaffer strafcelle og har i øvrigt understreget, at isolation i længere perioder kan udgøre umenneskelig behandling.

DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder er stærkt bekymret over den negative udvikling og stigningen i antallet af anbringelser i strafcelle. Vi efterlyser en kritisk debat om, hvorvidt isolation som straf i fængslet er en brugbar sanktion.

På sigt bør isolation som disciplinær straf helt afskaffes. Metodens effekt er tvivlsom, og de sundhedsmæssige skadevirkninger er veldokumenteret.

I det omfang der er behov for at straffe indsatte, bør det ske gennem det almindelige strafferetlige system.

Formålet med strafcelle kan opnås med langt mindre indgribende metoder. Og erfaringer fra vores nabolande Sverige og Norge har vist, at det kan gøres med succes.

Vi anbefaler derfor, at lovgivningen ændres, således at isolation som straf - strafcelle - i første omgang afskaffes, når det gælder mindreårige og sårbare grupper. Dernæst skal den nuværende grænse for isolation sænkes fra fire til to uger, hvilket følger den internationalt anbefalede norm.

På sigt skal strafcelle som strafsanktion helt afskaffes. Fængsler skal ikke være så hårde, at de gør mennesker syge og ude af stand til at genindtræde normalt i samfundet efter endt straf.

Isolation under frihedsberøvelse er et meget alvorligt indgreb, som risikerer at have en række sundhedsmæssige skadevirkninger.