Kampen mod terror må aldrig være en undskyldning for at bruge tortur

Af Karin Verland, direktør i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Vi må bekæmpe ild med ild. Sådan sagde Donald Trump i sin valgkampagne, da snakken faldt på at bruge tortur i kampen mod terror. Siden har Præsident Trump gentagne gange udtrykt sin støtte til waterboarding som forhørsmetode, og med udnævnelsen af Gina Haspel til chef for CIA og Mike Pompeo til udenrigsminister, tyder meget på, at det er den type holdninger, der kommer til at herske mht. anvendelsen af tortur. Haspel har tortur på samvittigheden, da hun i 00’erne havde ansvaret for CIA’s hemmelige fængsel i Thailand, hvor terrormistænkte blev udsat for waterboarding og andre former for tortur, og Pompeo har, ligesom Trump, tilkendegivet sin support til waterboarding som forhørsmetode.

Præsident Trumps, CIA chefens samt udenrigsministerens indstilling til tortur er bekymrende, og skriver sig direkte ind i en tendens, vi har set siden 9/11, hvor kampen mod terror gang på gang er blevet brugt som undskyldning for at benytte tortur. Tag bare Guantanamo-lejren. Der hersker ingen tvivl om den tortur og umenneskelige behandling, som finder sted der. På trods af Obamas gode intentioner om at lukke lejren, ser det i dag ud til, at antallet af fanger kun vil blive øget. Samtidig gav torturen som fandt sted i Abu Ghraib-fængslet i Irak billeder på nethinden, som for de fleste nok aldrig helt vil forsvinde. Disse er – vel at mærke – blot nogle af de dokumenterede sager, som viser, at USA bruger tortur i et forsøg på at bekæmpe terrorisme.

Men hvad der er så paradoksalt er, at det nærmest er almen viden, at der kun yderst, yderst sjældent kommer brugbare oplysninger ud af tortur. For det første vil langt de fleste mennesker sige hvad som helst under tortur, i håb om at mishandlingen ophører. For det andet kan den enorme stressreaktion hjernen sættes i, føre til skader på hukommelsen og store problemer med at skelne fantasi fra virkelighed. Tortur er derved en klodset og ekstremt ineffektiv forhørsteknik. Selv Præsident Trump bør vide det, for det er blevet slået fast i en meget omfattende torturrapport, hvor en komite under det amerikanske senat undersøgte CIA’s brug af tortur i årene 2001-2006. Så hvorfor denne entusiasme? Fordi terroristerne fortjener det? Ikke engang det kan man være sikker på. Faktisk kan man slet ikke være sikker på, at det overhovedet er terrorister, der bliver tortureret. Tag bare Mohammedou Ould Slahi, der i 14 år sad uskyldigt fængslet i Guantanamo og som regnes for at være den mest torturerede fange i fængslets historie. For bare at nævne ét eksempel på, at tortur ikke altid går udover de skyldige. Og selv hvis det gjorde, ville det stadig være en forbrydelse mod menneskerettighederne og den helt grundlæggende idé om, at der bør og skal være grænser for, hvordan vi behandler et menneske. Det er nemlig ikke disse grænser, der skaber krig, konflikt og terrorisme. Det gør manglen på respekt for dem.

Tortur som terrorbekæmpelse er derfor stærkt bekymrende. Og som allierede og som danskere har vi en pligt til at gøre opmærksom på vores bekymring. For med Haspel og Pompeo ved roret kan vi kun have bange anelser for fremtiden.

Det, at Gina Haspel og Mike Pompeo overhovedet er i spil til endnu vigtigere poster end dem de allerede besidder, bidrager til en fortælling om, at med ondt skal ondt bekæmpes. Godt nok skal Haspel og Pompeo først godkendes i senatet, og selvom det ser ud til, at der igen vil blive stillet skarpt på deres holdning til og involvering i tortur, vil det i høj grad blot handle om, hvorvidt de formår at sige, hvad senatet vil høre. Det vil med andre ord blive enormt svært at vurdere, om eventuelle beklagelser er dybtfølte og reelle, eller blot strategiske. Man risikerer, i mangel på bedre analogi, at lægge ekstremt meget magt i hænderne på et par ulve i fåreklæder. Og det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at CIA i høj grad arbejder i det skjulte, uden for offentlighedens søgelys, og med stadig større grad af selvbestemmelse. Bliver Gina og Pompeo godkendt, og står de i realiteten ved deres holdninger, og for Haspels vedkommende gerninger, har vi en amerikansk regering og efterretningstjeneste, der er pro tortur. Om det vil føre til nye skandaløse torturafsløringer er der selvfølgelig ingen der ved på nuværende tidspunkt, men USA legitimerer på denne måde en yderst ineffektiv og altødelæggende metode, som desværre stadig bliver brugt mange steder verden over.

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Amnesty International vurderer, at systematisk tortur og anden grusom og umenneskelig behandling finder sted i mindst 141 lande, og at over 60 procent af verdens befolkning lever i risiko for at blive udsat for tortur. Så faktum er, at waterboarding og andre former for tortur ikke kun finder sted i tophemmelige CIA-fængsler, men at tortur ofte går ud over helt almindelige mennesker og finder sted i helt almindelige bysamfund.

Forskning viser nemlig, at langt størstedelen af de mennesker, der bliver udsat for tortur er almindelige borgere, og i særdeleshed fattige mennesker, hvis rettigheder ingen varetager. De udsættes for tortur og mishandling fra myndighedernes side af flere årsager. For eksempel fordi politibetjente flere steder i verden belønnes for antal tilståelser, fremfor reelle opklaringer, men derudover ikke har ressourcer eller kapacitet til at fremskaffe disse tilståelser uden brug af tortur og mishandling. Derfor arbejder DIGNITY blandt andet for at forebygge vold i fattige byområder ud fra den antagelse, at samarbejde på tværs af politi, borgere og lokale autoriteter kan være med til at nedbryde den marginalisering, der gør mange byboere til ofre for tortur og organiseret vold. For kun ved at sætte ind over for volden, kan man skabe en kultur, hvor tortur bliver erstattet af ordentlig politiefterforskning og dialog med lokalsamfundet. Og forebyggelsen af vold, tortur og andre menneskerettighedskrænkelser bør være absolut hovedprioritet, hvis man vil skabe fredelige, stabile samfund.

Og netop derfor beder vi den danske regering om at sætte ind overfor USA’s anerkendelse af tortur som forhørsmetode. Slå fast, at tortur aldrig kan være et alternativ til fredelige forhørsmetoder, hvor tillid og dialog er i førersædet. For selvfølgelig skal samfundet have lov til at agere med ordentlig, lovlig efterforskning overfor terrorister. Tortur er aldrig en ordentlig metode, og det er en forbrydelse mod menneskeheden. Som udtrykt af USA’s forsvarsminister og tidligere general, James Mattis: ”Giv mig en pakke cigaretter og et par øl, og jeg vil nå længere i en terrorefterforskning end jeg vil med tortur”. 

Og det budskab er nødvendigt. Tortur har gennemgribende konsekvenser for de mennesker det går ud over, og for de samfund de lever i eller kommer fra. Alene i Danmark lever cirka 30.000 mennesker med flygtningebaggrund med følgerne efter den tortur, de oplevede inden de kom hertil. Torturoverlevere lider ofte af kroniske smerter, depression, angst, søvnbesvær, mareridt, hukommelses- og koncentrationsbesvær, vredesudbrud og PTSD. Med de symptomer er det svært at fungere som både familiemenneske og samfundsborger.

Tortur har store samfundsmæssige konsekvenser, tortur er en ineffektiv forhørsmetode og er altødelæggende for de mennesker og de samfund, det går udover. Dette skal vores folkevalgte politikere kende til og stå på vagt om. Også overfor supermagten USA.

Kronikken var bragt i Kristeligt Dagblad d. 3. april 2018.