Kronik: Hvis man skal forstå vold, skal man forstå udøveren

Kronikken er bragt i Berlingske Tidende lørdag den 19. maj.

Af psykolog Helena Lund og psykolog Gitte Rønde, begge ansat hos DIGNITY.

1700 kvinder flyttede sidste år ind på et af landets krisecentre. Knap halvdelen, 41 procent, havde en anden etnisk baggrund end dansk. Den største gruppe kom fra Syrien - 14 procent ud af de 699 indvandrerkvinder. Børne- og socialministeren er bekymret, og mener, at tallene bakker op om regeringens hårde kurs mod de såkaldte parallelsamfund.

Men lige her er det uhyre vigtigt, at både Børne- og Socialministeren og regeringen slår koldt vand i blodet og ikke drager forhastede – og forkerte – konklusioner.  For, hvad er det for en virkelighed, der gemmer sig bag tallene? Vi savner de nuancer i debatten, der kan belyse og forklare årsagerne til tallene for kvinder på krisecentre. Hvad er egentlig årsagen til vold i familier flygtet fra krig og tortur?

Som professionelle behandlere af traume- og torturoverlevere ved vi, at forklaringen på volden ikke nødvendigvis skal findes i mødet med det danske samfund. Men i forløbet før dette møde.

Hos DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur har vi ekspertise i traumebehandling. Vi har bred og langvarig erfaring med behandling af familier, som er flygtet fra krige og konflikter. Især i de senere år fra Syrien. Mændene fortæller om et succesfyldt liv med karriere og status, selvstændighed og uafhængighed. Kvinderne fortæller om frihed til uddannelse og valget mellem karriere og en hverdag som hjemmegående husmor. De levede et helt almindeligt liv i Syrien, indtil deres hjemland stod i flammer. I Danmark møder de et samfund, som er anderledes, men som de gerne vil bidrage til, da vi i Danmark markerer os med retten til ytringsfrihed, retten til indflydelse på eget liv og et liv i tryghed. Værdier, som mange af familierne fra fx Syrien beskriver det, passer med deres egne.

Når man bliver fremmed for sig selv
Efter borgerkrigens begyndelse i Syrien beskriver familierne en pludselig omvæltning. Frihed, tryghed og stabilitet bliver afløst af krig, vold og trusler fra myndigheder, politi og militær, og en radikaliseret tankegang påtvinges den helt almindelige borger. Forskellige militante grupper udsætter almindelige borgere for uberettiget fængsling, forfølgelse og tortur. Familierne hos DIGNITY, som er flygtet fra grusomhederne, beretter om, hvordan de har set deres nærmeste blive dræbt foran øjnene på dem. De fortæller om voldsomme forhørsteknikker, som indebærer knuste knogler og sjæle. Mange af familierne flygter derfor med livet som indsats. De forlader alt, hvad de kender, og ender ofte i hænderne på korrupte menneskesmuglere.

Men i håbet om et liv i sikkerhed og fred, opdager mange konsekvenserne af deres grusomme oplevelser. De følger med i form af PTSD, angst, depression, flashbacks og sorg. Sætninger som ”jeg kan ikke genkende mig selv længere”, ”min mand er en helt anden, siden vi kom til Danmark” og ”jeg kan ikke længere styre mine følelser eller min vrede” er meget almindelige i begyndelsen af et behandlingsforløb hos DIGNITY. En mor og en far som aldrig tidligere har haft udfordringer med voldelig adfærd eller med at håndtere deres egen vrede, begynder i DIGNITYs familiebehandling med en enorm skam og tristhed over, at de selv er blevet den bøddel, de flygtede fra, og som de ønskede at skåne deres børn for.

De har dybe sår på krop og sjæl. De er traumatiseret af deres oplevelser under krig og flugt. Og et traumatiseret menneske reagerer anderledes på udfordringer og sanseindtryk. Nervesystemet er simpelthen kommet på overarbejde.

Konkret får den traumatiserede flashbacks til rædslerne i en sådan grad, at man glemmer tid og sted. Man er plaget af angst, smerter, mareridt og har svært ved at falde i søvn. Nervesystemet er belastet på en måde, så man er i konstant alarmberedskab. Selv den mindste lyd kan få en til at fare op. Når man er plaget af alle disse symptomer, har man ofte tendens til vredesudbrud og kan have svært ved at regulere sine følelser. PTSD-symptomer nedsætter menneskets funktionsniveau, herunder evnen til at regulere og kommunikere frustration og vrede. Samtidig kan overskuddet til at indgå i en nær og empatisk relation til ægtefælle og børn være massivt begrænset.

Vold som følge af flashbacks
En amerikansk professor i sociologi, Michael P Johnson, har forsket i fænomenet vold i nære relationer gennem mange år. Ud fra sine studier, har han opdelt volden i typologier afhængigt af den bagvedliggende mening og intention med volden, som udøves.  Johnson adskiller vold som omhandler at opnå kontrol og magt i et parforhold, fra den vold, som opstår betinget af en konfliktfyldt situation. Sidstnævnte forekommer ofte med en intention om at stoppe den aktuelle konflikt, men uden at parforholdet i øvrigt bærer præg af ulige magtforhold eller ønske om at kontrollere sin partner. Ved den traumerelaterede vold er der ingen underliggende intention bag den voldelige handling.  Den kan i stedet forklares som den ”rigtige” reaktion, udøvet på et forkert tidspunkt og overfor de forkerte mennesker. Den traumerelaterede vold, som forekommer i familien, kan altså forstås som en modreaktion på den vold og de overgreb, den pågældende har været udsat for under for eksempel flugt eller i en tortursituation.  Nogle traumatiserede forældre beskriver således, hvordan de er vågnet op fra en vredesrus eller et flashback og opdager, at det var hustruen eller sønnen, der modtog de slag, som var rettet mod en fangevogter, eller en menneskesmugler fra fortiden. Nervesystemet reagerer i nutiden på fortidens rædsler.

Børn, som vokser op i familier med en eller to traumatiserede forældre, har en risiko for at udvikle sekundær traumatisering. De lever med forældre, som har nedsat evne til at regulere og håndtere stærke følelser og et belastet nervesystems uhensigtsmæssige reaktioner. Uden behandling kan den traumerelaterede vold få sit eget liv i familien. Hele familien tilpasser sig den utilregnelige adfærd hos den PTSD ramte forælder og udøver. Børnene vokser op uden forbilleder eller rollemodeller til en sund og balanceret vredeshåndtering og affektregulering. Det er kendt viden, at vold fører til vold. Hos DIGNITY har vi gode erfaringer med at stoppe volden, hvor den starter – nemlig hos udøveren. Vi har også gode erfaringer med at forebygge, at volden bliver videreført gennem generationer ved at hjælpe hele familien.

Gruen flytter med i bagagen
Blot fordi familien ikke længere fysisk er til stede i et af verdens brændpunkter, og krigen foregår flere tusinde kilometer væk, ophører den traumatiske situation for familien ikke. Med grusomme oplevelser i familiens fælles bagage, skal de forholde sig til et nyt samfund, et nyt sprog, et nyt socialt system. Mange beskriver også et møde med et samfund, hvor samtalen om dem som flygtninge i nogle tilfælde afspejler mistillid og fremmedgørelse.

Fælles for de mennesker, der udøver traumerelateret vold, er en enorm skam over ikke at kunne genkende sig selv og over at såre deres nærmeste. Disse mennesker efterspørger andre handlemuligheder og hjælp til at få behandlet deres traumer. De fleste af de familier, vi møder, har et stort ønske om at blive sammen, og hele sammen. Derfor er det enormt vigtigt, at der findes behandlingscentre, som DIGNITY, der arbejder med rehabilitering af traumatiserede flygtninge, og igennem familiebehandling arbejder med at stoppe den traumerelaterede vold, der forekommer som konsekvens af traumatiseringen.

For at forstå volden – og for at kunne gøre noget ved den – skal man derfor forstå udøveren. Så i stedet for, at politikerne taler om, at slå hårdt ned på parallelsamfund, skulle de hellere tale om, hvordan vi investerer i behandlingen af traumatiserede flygtninge.

FAKTA: Kvinder i krise

1.700 kvinder flyttede i 2017 ind på et af landets krisecentre. Knap halvdelen, 41 procent, havde en anden etnisk baggrund end dansk. Den største gruppe af disse kvinder kom fra Syrien – 14 procent ud af de 699 indvandrerkvinder. Ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har antallet af kvinder på krisecentrene de seneste ti år ligget på mellem 1.700 og 2.100. Overrepræsentationen af kvinder med anden etnisk herkomst har i samme periode ligget på 40-50 procent.

KOMMENDE EVENTS

sep 02
Johann Strauss Gallakoncert i Operaen
DIGNITY - Danish Institute Against Torture - Bryggervangen 55
sep 18
José González & The String Theory – Operaen – Music for DIGNITY
Copenhagen Opera House - Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
nov 04
VETO x Music for DIGNITY x Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv