’Lyveloven’ vil ramme torturofre hårdt

Af Karin Verland, direktør i DIGNITY

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg lægger op til den 65. stramning af udlændingeloven med et lovforslag, der betyder, at udlændinge, som aktivt har modarbejdet afklaringen af deres identitet, på et senere tidspunkt risikerer at få afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. FN har udtrykt kritik af lovforslaget, der i pressen er blevet omtalt som ‘ lyveloven’.

Alle, der søger om asyl eller ophold i Danmark, skal selvfølgelig samarbejde med udlændingemyndighederne. Det er sund fornuft, og det skal der ikke pilles ved. Men det nye forslag er problematisk. Især fordi det risikerer at ramme psykisk sårbare flygtninge, der har traumer efter tortur, er flygtet fra krige eller andre traumatiserende hændelser. DIGNITY arbejder vi med rehabilitering af torturoverlevere og traumatiserede flygtninge. DIGNITY er anerkendt som nationalt center med speciale i dette område. Derfor må vi reagere med afsæt i vores viden om reaktionsmønstre.

Vi ved, at disse mennesker ofte er præget af angst og stress i situationen, hvor de skal tale med f.eks. repræsentanter fra Udlændingestyrelsen. Mødet med myndigheder kan for nogle torturofre vække minder om tidligere forhørssituationer. Torturofre kan ligeledes have svært ved at gengive deres historie og forklare fakta på en klar, rationel og kronologisk måde. De kan være så hårdt påvirket af angst og stress, at det rammer deres evne til at handle og tænke klart. Derfor er der en overvejende risiko for, at der opstår fejl og misforståelser. Risikoen forstærkes, når dialogen med myndighederne skal oversættes.Tolken og myndighedspersonen taler dansk indbyrdes. Et sprog, som flygtningen ikke forstår, og det kan skabe usikkerhed og mistro.

Omkring hver 3. flygtning, der kommer til Danmark, lever med følgerne af tortur. Vi er bekymrede for, at nogle af disse flygtninge risikerer at få stemplet ‘ Har aktivt modarbejdet afklaring af identitet’. Konsekvensen vil ifølge det nye lovforslag være, at asylansøgeren som straf risikerer at miste retten til at få permanent opholdstilladelse på et senere tidspunkt.

Det vil medføre betydelig usikkerhed hos en i forvejen sårbar gruppe. Hele grundlaget for vurderingen af, om en asylansøger aktivt har modarbejdet afklaringen af sin identitet, er ligeledes en forholdsvis subjektiv vurdering, som bliver foretaget af Udlændingestyrelsen. Vi efterlyser helt klare kriterier, som tager højde for, at asylansøgeren kan have vanskeligt ved at gengive en sammenhængende forklaring. Efter vores opfattelse er det faktisk overflødigt at indføre den nye lov. De nuværende regler tilgodeser allerede, at asylansøgere aktivt skal samarbejde med myndighederne og oplyse deres identitet, deres alder, nationalitet m. v., når de søger om asyl og opholdstilladelse.

Bragt i Politiken d. 3/10/17