Minas mand sidder uskyldigt fængslet

I 2001 torturerede filippinsk politi en tilståelse ud af Minas mand. Han har siddet fængslet lige siden. DIGNITYs partner Balay støtter familien, så de kan få hverdagen til at hænge sammen.

Af Kirsten Dall Hjøllund

Mina og hendes mand har fire børn – tre døtre og en søn. De har været gift i 28 år, men levet adskilt de sidste 16.

Før mandens fængsling boede de på Mindanao, filippinernes andenstørste ø. Her levede de godt indtil den dag i 2001, hvor Minas mand blev forvekslet med en anden.

– En eftersøgt i en kidnapningssag havde et navn, der mindede om min mands, og så blev min mand arresteret. Vi havde mistet hans fødselscertifikat, så vi kunne ikke bevise hans identitet, fortæller Mina.

I stedet for at undersøge forvekslingen til bunds, torturerede politiet Minas mand, indtil han sagde, at han var den de ledte efter.

De tvang en pose over hans hoved, så han var ved at kvæles. De brændte ham med cigaretter i kønsorganerne og pressede hans hoved under vand fyldt med chili. Han mistede bevidstheden under torturen og var nødt til at blive bragt til hospitalet. Her fik hans mor lov til at besøge ham, og det var igennem hende, at Mina hørte om torturen.

Da Minas mand var kommet sig fysisk, blev han overflyttet til et fængsel i hovedstaden Manila, 1000 kilometer fra Mindanao. Familien var nødt til at følge med.

Med faderen i fængsel var det ikke længere muligt at opretholde den samme levestandard. Derfor flyttede Mina og børnene ind i et lille hus med ét værelse til deling.

Uretfærdigheden gør ondt
I dag besøger Mina sin mand i fængslet mindst en gang om ugen. Hun ville gerne besøge ham oftere, men hun er nødt til at passe sin manicureforretning i Manila, så familien kan tjene penge.

– Han bliver meget glad, når jeg kommer og besøger ham, for familien er hans eneste forbindelse til omverdenen, siger Mina.

Når børnene besøger fængslet, forsøger de at gøre deres far i godt humør. De fortæller ham, at han skal holde liv i håbet. Selv har han fortalt Mina, at han ikke længere tror på frihed. Det gør for ondt at vente på noget, der ikke sker.

– Det gør ondt, at han stadig er i fængsel. Uretfærdigheden gør ondt. Min mand siger, at det ville have været bedre om han var skyldig, for så kunne han acceptere, at han bliver straffet, fortæller hun.

Balay sikrer familiens fremtid
Familien står dog ikke alene. I forbindelse med et af sine mange fængselsbesøg, mødte Mina nemlig Peggy. Peggy er socialrådgiver ved Balay, DIGNITYs filippinske partner. Hun og kollegerne ved Balay sørgede for, at familien fik hjælp.

Igennem Balay fik Minas mand blandt andet terapi og støtte. Han blev undervist i, hvordan man kan lave poser ud af overflødigt plastik. Poserne sælger han i fængslet og tjener på den måde penge. Mina fik også terapeutisk hjælp og kom blandt andet med i en støttegruppe for hustruer til fængselsindsatte.

– Møderne i støttegruppen får mig til at føle mig lettere, som om en byrde løftes. Det at tale med andre og få deres moralske støtte er en stor hjælp, siger Mina.

Mina selv giver i dag tilbage af den hjælp, hun har fået. Hun har åbnet sit lille hjem for andre kvinder, der er i samme situation som hende. Nogle af dem har helt små børn, som hun hjælper med at passe.

– I stedet for at bruge deres penge på husleje, kan de på denne måde bruge dem på mælk og bleer til deres børn. Det gør mig glad, at jeg kan hjælpe, siger Mina.

Manden sidder fortsat fængslet, og familien er stadig mærket af det – men hjælpen har givet Mina og børnene en fremtid. Med økonomisk støtte fra Balay færdiggjorde den ældste datter sin uddannelse i marketing, og takket være sit job i bankverdenen, kan hun nu hjælpe med at forsørge familien.

– Jeg er meget taknemmelig og ville ønske, at jeg kunne kramme Peggy hver dag, siger Mina.