Politisk snæversyn og inflation æder ulandsmillioner op

DEBAT: Udviklingsbistand er blevet skåret kraftigt ned de seneste år, mens inflation og prisudvikling tærer på de midler, som organisationerne tildeles. Man græmmes over det politiske snæversyn, skriver Karin Verland fra DIGNITY i Altinget i dag, d. 27. juli 2018.

Af Karin Verland
Direktør, DIGNITY. 

Nogle gange må man bare græmmes over det snæversyn, der præger dansk politik. For mens verden står over for store udfordringer som migration, konflikter og terrortrusler, så bliver der skåret ned på det redskab, der virker, nemlig udviklingsbistanden.

Fint, at politikerne kan klappe hinanden på skuldrene og rose sig selv og hinanden for, at Danmark i 40 år har levet op til FN-anbefalingen om at give mindst 0,7 procent i udviklingsbistand.

Men kendsgerningen er den, at udviklingsbistanden i Danmark i de senere år er blevet beskåret kraftigt.

Siden 2015 er udviklingsbistanden faldet fra 0,85 procent af BNI til 0,75 procent af BNI. Og ikke siden 1983 har den danske udviklingsbistand ligget lavere end 0,75 procent af BNI.

Og hvis vi som land skal bidrage til at løse nogle af de kæmpemæssige udfordringer, verden står over for, nemlig migration, konflikter og terrortruslen, så er det ikke udviklingsbistanden, der skal skæres ned på.

Udviklingsbistand er blandt de allervigtigste instrumenter overhovedet for at påvirke samfund til gavn for vores egen velstand.

Reduktion af vold fremmer bæredygtighed
Lad mig give et eksempel. Reduktion af vold, styrkelse af retsstatsprincipper og fremme af menneskerettigheder som fundament for en bæredygtig udvikling, vækst og velstand er for alvor kommet på dagsordenen blandt FN’s 17 bæredygtighedsmål.

FN’s bæredygtighedmål går som bekendt ud på at skabe en verden i balance uden ekstrem fattigdom og i bæredygtig vækst og udvikling – økonomisk, socialt, miljømæssigt – hvor ingen er ladt tilbage. Og her er reduktion af vold, forebyggelse af tortur og fremme af menneskerettigheder blandt instrumenterne for at skabe fundamentet for bæredygtighed.

Tortur, seksuel vold, vold mod kvinder og børn, kriminalitet, korruption og udnyttelse er mere fremherskende i lande, hvor der er konflikter eller fravær af en retsstat.

Når vi bekæmper vold og tortur samt styrker retsstaten, gør vi en reel forskel. Gennem reduktion af vold og forbedret sikkerhed bidrager vi til at højne lysten til at investere, handle, turisme og dermed forbedrede levevilkår for befolkningerne.

Derfor er nedbringelse af vold og tortur samt fremme af menneskerettigheder helt afgørende for at nå mål om bæredygtighed og økonomisk udvikling, samtidig med at nedbringelse af vold og tortur, der går ud over verdens fattigste, kan være med til at mindske incitamentet og ønsket om at migrere.

Hos DIGNITY arbejder vi med voldsforebyggelse, styrkelse af retsstatsprincipper, forebyggelse af tortur under varetægtsfængsling og kapacitetsopbygning samt uddannelse og træning af dommere og retsvæsen. Vi arbejder både lokalt og internationalt blandt andet gennem partnere.

Inflation og prisudvikling æder bistandsmillioner
DIGNITY fik i 2005 sin første årlige rammebevilling på 48 millioner kroner til udviklingsarbejde. Den har ligget fast siden og er ikke blevet reguleret.

Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) er i samme periode steget markant som følge af højkonjunktur og vækst i samfundet. Siden 2005 er lønnen til vore medarbejdere i DIGNITY naturligt steget i takt med løn- og prisudviklingen.

Det betyder, at vi har tabt omkring 10 millioner kroner, fordi vores rammebeløb til udviklingsarbejde på 48 millioner kroner er blevet udhulet med op mod 10 millioner kroner – eller hvad der svarer til over 25 procent.

Derfor vil vi gerne opfordre politikerne til to ting:

  • At prioritere voldsforebyggelse og retsstatsopbygning i de kommende finanslovsforhandlinger, så vi kan komme i mål med FN’s verdensmål og mål om bæredygtighed.
  • At udviklingsmidlerne, som DIGNITY tildeles og anvender til udviklingsarbejde, der reducerer vold og tortur, følger samme regulering, som når de 0,7 procent til udviklingsbistand beregnes fra et støt stigende BNP.

Ellers saver regeringen den gren over, som vi alle sammen sidder på, fordi de midler, vi har at arbejde for, støt og roligt ædes op af inflation og noget så kedeligt som almindelig prisudvikling.