Vold og konflikt er dagligdag i østafrikanske slumområder

Vold er en stor del af hverdagen i fattige byområder i Kenya og Uganda, og involverer især de unge. Det viser to nye studier foretaget af DIGNITY. Volden er et resultat af en stigende ulighed og urbanisering og kræver målrettet forebyggelse med tillidsskabende dialog mellem politi og civilsamfund mener ekspert.  

Af Gry Josefine Løvgren. 

Vold er et stort problem i slumområder og involverer især unge mennesker. Sådan fremgår det af to nye studier fra DIGNITY lavet for at undersøge omfanget af vold i fattige byområder i Kenya og Uganda.

Studierne finder sted i henholdsvis Nakuru County i Kenya lidt uden for Nairobi, en by med 1,8 millioner indbyggere, og Mbale i det østlige Uganda, der har et indbyggertal på knapt 100.000. De to omfattende studier undersøger ikke kun omfanget af vold, men også hvilke risikofaktorer, voldstyper og voldsdynamikker der ligger bag, hvem der udøver volden samt hvem den går udover.  

- Vi ved i dag, at uligheden og manglen på indflydelse på den by, man bor i, og i det hele taget ens eget liv, skaber samfund, hvor vold og kriminalitet er den eneste måde at overleve på. Den voksende fattigdom og ulighed skaber kæmpe marginale områder i byerne, der befinder sig uden for statens rækkevidde, hvor hverdagen præges af vold, fattigdom og konflikt, lyder det fra programleder Ahlam Chemlali, der har ledet begge studier.

I Mbale, Uganda mener 46%, at de unge er ofre for vold og i Nakuru County i Kenya ser 54% ungdomsvold som et problem. Volden tager ofte form af slåskampe, seksuelle overgreb, trusler og banderelaterede konflikter, og i det hele taget beskrives det, at op mod 80% af de adspurgte i Mbale, Uganda og 20% i Nakuru County, Kenya har været udsat for vold i deres byområde.

Og spørger man Ahlam Chemlali bekræfter den høje procentdel, hvorfor studierne fandt sted i lige netop Kenya og Uganda, hvor forskerholdet har sendt spørgeskemaer ud til henholdsvist 1700 husstande i Nakuru County og 651 husstande i Mbale.

Vi ved, at volden koncentreres i byer, og øges jo flere mennesker der bor, og derfor var det helt essentielt at undersøge lande som Kenya og Uganda, da vi i Østafrika ser en eksplosiv urbanisering, som gør, at også slumområderne vokser voldsomt,” forklarer Ahlam Chemlali og uddyber, at den store procentvise forskel mellem de to studier skyldes, at udsnittet af de adspurgte var mindre i Uganda.

Normalisering og accept af vold i hverdagen
Ifølge Ahlam Chemlali er studierne de eneste af sin slags, da omfanget af vold ikke før er blevet undersøgt i de givne områder. Forskerholdet har derfor også været interesserede i at forstå de bagvedliggende socioøkonomiske grunde til volden, og det påpeges, at normalisering af vold samt arbejdsløshed, fattigdom, alkohol og stoffer er store årsager til vold og konflikt:

 "Arbejdsløshed og nemt tilgængelige stoffer er store risikofaktorer for vold i vores område”, som en informant fra Namatala distriktet I Mbale blandt andet udtrykker det.

At det netop er disse faktorer, der er årsager til volden er ikke overraskende og kan ifølge Ahlam Chemlali ses som en generel tendens for vold i byområder, da det ofte er kombinationen af netop arbejdsløshed, voldsparathed og den høje tilgængelighed af stoffer, der skaber stigende ulighed mellem befolkningsgrupper.

Derfor mener Ahlam Chemlali, at det er vigtigt at gribe ind, inden problemerne bliver alt for rodfæstede og for svære at gøre noget ved, og håbet med studierne er derfor også at lave nogle bæredygtige handlingsplaner, der skal styrke lokale partnere og initiativer og skabe en bedre dialog mellem beboerne og de lokale autoriteter.

For som det fremgår af studierne, stoler mange ikke på de lokale autoriteter, og i Nakuru County i Kenya var politiet den autoritet man havde mindst tillid til, da kun 51% svarede at de havde tiltro til politiet. Værre så det ud i Mbale, Uganda, hvor kun 22% rapporterede sager til politiet.

Især mange kvinder indberetter slet ikke, hvis de er udsat for et overgreb. Som en kvinde fra Mbale udtaler: Mange af os har været udsat for vold, som f.eks. voldtægt, men vi har aldrig anmeldt det nogle steder, da dem der har prøvet, ikke fik deres sag tilstrækkeligt behandlet”

Urban vold har internationale konsekvenser 
Problematikken omkring vold i slumområder skriver sig ind i en allerede eksisterende dagsorden om udvikling af bæredygtige og sikre byer, som formuleret i FN's Sustainable Development Goal nr. 11. Og her kan forskningen bidrage positivt til dagsordenen, da det er målet både at gøre byerne mere bæredygtige og skabe stabile og sammenhængene lokalsamfund:

Ved målrettet at fokusere på byerne har vi mulighed for at udvikle lokale løsninger på store globale udfordringer, herunder ungdomsarbejdsløshed, vold og migration. Så hvis vi skal tænke på global sikkerhed bliver vi også nødt til at tænke på de eksponentielt voksende byer i Afrika. Det gælder vores alles fremtid og sikkerhed - lokalt, nationalt og globalt, siger Ahlam Chemlali.

På baggrund af studierne er flere lokale initiativer og projekter blevet sat i gang. Der er blandt andet blevet skabt et dialog- og koordinerings­forum for politi og civilsamfundet omkring emnet voldforebyggelse i byområder.

Kenya

Nakuru County ligger lidt udenfor Nairobi og består af fem uformelle bosætninger som huser omkring 1.867.461 personer.
I forbindelse med undersøgelsen blev spørgeskemaer sendt ud til 1.700 husstande, hvoraf 56% af respondenterne var kvinder, mens 44% var mænd.
Spørgeskemaerne blev suppleret med 13 fokus gruppe interviews, hvor lokale diskuterede og berettede om deres erfaringer med vold.

Uganda

Mbale ligger i det østlige Uganda og består af fem uformelle bosætninger som tilsammen huser 96.189 mennesker.
I forbindelse med undersøgelsen blev spørgeskemaer sendt ud til 651 husstande, hvoraf 56% af respondenterne var kvinder, mens 44% var mænd. Derudover blev der indhentet statistik fra politirapporter og et sundhedscenter.