Sundhedsfaglig ekspertise i kampen mod tortur

Tortur har betydelige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, og læger og andre sundhedsprofessioner spiller en central rolle i udøvelse, dokumentation og forebyggelse af tortur samt rehabilitering af torturofre. Sundhedsfaglig ekspertise er derfor et vigtigt værktøj i kampen mod tortur. DIGNITYs sundhedsfaglige eksperter arbejder med at udvikle og formidle viden om torturs sundhedsmæssige konsekvenser, den sundhedsfaglige forebyggelse af tortur samt monitorering og evaluering af sundhedsfaglige indsatser.

På dette grundlag deltager de sundhedsfaglige eksperter i projektsamarbejde med resten af DIGNITY og giver sundhedsfagligt input i alle faser af projekterne.

I Danmark deltager det sundhedsfaglige team i tilsyn på steder, hvor folk er frihedsberøvede, og teamet deltager med sundhedsfaglig ekspertise i det internationale samarbejde mod tortur.

Vidensgenerering

DIGNITYs sundhedsfaglige eksperter arbejder med at udvikle og formidle viden om torturs sundhedsmæssige konsekvenser og den sundhedsfaglige forebyggelse af tortur. Det sker gennem forskningsprojekter, artikeludgivelser, og udarbejdelse af manualer og faktaark. Formålet er at udbrede viden om tortur og bidrage til forskningen på området.

Derudover arbejder de sundhedsfaglige eksperter med opbygning og udvikling af sundhedsfaglig kapacitet hos partnerorganisationer, for eksempel i form af undervisning og udvikling af undervisningsmateriale. Dette kan være i form af undervisning af medicinstuderende i hvordan man opdager tortursymptomer og behandler torturofre.

Fakta om torturmetoders sundhedsmæssige konsekvenser

Dette er en række faktaark, der hver definerer en torturmetode eller metode til mishandling samt opsamler relevante internationale standarder og redegør for sundhedsmæssige konsekvenser.

Vi bruger FN’s torturdefinition fra FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (UNCAT).

Formålet med serien af faktaark er at bidrage med viden til vores partnere, at øge bevidstheden blandt professionelt personale, der møder torturoverlevere, og at indlede dialog om brugen af disse metoder.

Den overordnede ansvarlige for faktaarkene er Dr. Jens Modvig, MD, PhD, leder af DIGNITYs sundhedsafdeling og formand for FN's Komite mod Tortur (CAT). De er skrevet af medarbejdere fra DIGNITYs sundhedsafdeling, som anført på de enkelte faktaark. Den overordnede redaktør er Maha Aon, senior programrådgiver hos DIGNITY.

Dokumentation


Dokumentation af tortur og dens følgevirkninger hos ofrene tjener mange formål. Udover i retssager, hvor ofrene kan blive tilkendt erstatning og torturbødlen kan blive retsforfulgt, kan dokumenterede tilfælde af tortur også bruges til for eksempel at illustrere omfanget eller typen af tortur i et givent område, og civilsamfundsorganisationer kan bruge informationen i deres fortalerarbejde overfor ansvarlige myndigheder og andre. Endelig kan det at have været udsat for tortur være en afgørende faktor for, om en asylansøger kan få asyl.

Dokumentation af tortur udføres typisk i et samarbejde mellem læger, psykologer og jurister. Istanbul Protokollen er et internationalt anerkendt dokument, der beskriver, hvordan dokumentation af tortur bør foretages i et samarbejde mellem disse tre faggrupper. Med udgangspunkt i Istanbul Protokollen arbejder de sundhedsfaglige eksperter sammen med DIGNITYs jurister om at udvikle manualer, der beskriver, hvordan man kan identificere torturoverlevere og dokumentere torturens følgevirkninger, også uden at være retsmedicinsk eller juridisk ekspert.

Derudover udvikler og gennemfører DIGNITY’s sundhedsafdeling også undervisningsforløb for læger, medicinstuderende, sundhedspersonale, tilsynsmyndigheder og andre, der kan støde på torturoverlevere i deres daglige arbejde. I enkelte tilfælde gennemfører sundhedsafdelingens læger selv torturundersøgelser.

Eksempel (nationalt):

For nylig har sundhedsafdelingen sammen med jurister fra DIGNITY, en retsmediciner og en ekspert i tværkulturelle studier tilrettelagt og afholdt et undervisningsforløb for Udlændingestyrelsen om tortur. Undervisningen omfattede bl.a. den juridiske definition af tortur, torturens følgevirkninger og ydre tegn på tortur, og ting man skal være opmærksom på, når man interviewer en torturoverlever.

Eksempel (internationalt):

Uddannelse af sundhedspersonale, herunder retsmedicinere, fængselslæger og psykologer i Marokko og Tanzania om identifikation af torturoverlevere, korrekt og faglig dokumentation af tortur og etiske og juridiske forpligtelser vedrørende tortur sager.

Støtte til forbedring af procedurer i forbindelse med de indledende lægeundersøgelser i fængsler i Marokko samt procedurer vedrørende dokumentation af død under frihedsberøvelse.

Aktivt engagement i udviklingen af et supplement til Istanbul Protokollen, der vil give opdateret viden og et par ekstra kapitler. Processen omfatter FN nøglepersoner og et stort antal repræsentanter for civilsamfundet fra hele verden.

Udvikling af en dokumentationsmanual og undervisningsmateriale for nordafrikanske ikke-ekspert advokater og læger, der kan møde torturoverlevere i deres daglige praksis.

Monitorering


Regelmæssige tilsyn med fængsler og andre institutioner, hvor folk er frihedsberøvede, er internationalt anerkendt som en central måde til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Tilsyn kan gennemføres af forskellige instanser, for eksempel i regi af den valgfri tillægsprotokol til FNs torturkonvention, OPCAT (Optional Protocol to the Convention Against Torture), der pålægger underskrivende stater at etablere et uafhængigt tilsynssystem. Også menneskerettighedsinstitutter og civilsamfundsorganisationer kan gennemføre tilsynsbesøg.

DIGNITYs sundhedsfaglige eksperter arbejder med at udvikle værktøjer, der kan bruges ved tilsyn med sundhedsforholdene i særligt fængsler. Vi har fokus på både de indsattes sundhedstilstand, på sundhedsvæsenets opbygning og funktion og på faktorer i fængslet, der kan påvirke de indsattes sundhedstilstand, fx pladsforhold, ventilation og lignende.

Derudover har vi fokus på de særlige etiske dilemmaer, sundhedspersonalet kan opleve i et fængsel. Tilsynsværktøjerne udarbejdes på baggrund af internationale standarder, fx de europæiske fængselsregler og Mandela Rules, som er internationalt anerkendte minimumsstandarder for behandling af indsatte i fængsler.

Vi understøtter udviklingen af lokale guidelines m.v. og vi underviser sundhedspersonale og andre tilsynsgående i, hvordan tilsyn med sundhedsforhold gennemføres mest hensigtsmæssigt.

Eksempel (nationalt):

I Danmark deltager læger fra sundhedsafdelingen i den danske nationale forebyggende mekanisme i henhold til mandatet i tillægsprotokollen til FNs torturkonvention, OPCAT. Mekanismen består i Danmark af Folketingets Ombudsmand i samarbejde med DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder. Vi besøger fængsler og arresthuse, detentioner, psykiatriske afdelinger, socialpsykiatriske bosteder, asylcentre m.m. Derudover holder vi møder med relevante myndigheder, bl.a. Kriminalforsorgen, hvor vi kan pege på mere generelle problemer og rådgive om, hvordan sundhedsforholdene kan forbedres.

Eksempel (internationalt):

Udvikling af en sundhedsmonitoreringsmanual, der har til formål at støtte myndigheder og enkeltpersoner, der monitorerer fængsler og detentioner ved at fokusere på sundhedsaspekterne ved monitoreringen.

Uddannelse af officielle myndigheder med ansvar for monitorering af fængsler og detentioner (Nationale Forebyggende Mekanismer og / eller Menneskerettighedsinstitutter) i Marokko, Tunesien og Tanzania. Dette omfatter samskabelse af nationale retningslinjer for monitorering af sundhedsaspekter i fængsler og detentioner.