Hvad er tortur?

Der er tale om tortur, når en myndighedsperson udsætter et menneske for betydelig fysisk eller psykisk smerte, for at opnå et specifikt resultat. Det kunne for eksempel være at fremtvinge oplysninger og tilståelser, eller for at undertrykke, sprede angst og frygt. Listen over torturformer er desværre lang, og tæller fx fysisk tortur så som waterboarding, tæsk, elektriske stød og voldtægt, eller psykisk tortur så som isolation, trusler og skinhenrettelser.

Hvem udsættes for tortur?

Alle kan blive udsat for tortur, men den rammer ofte tilfældige, uskyldige mennesker, der tilhører en sårbar samfundsgruppe. Det kunne for eksempel være fattige, eller religiøse, seksuelle og etniske minoriteter. Cirka 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Mange har oplevet krig, tortur og vold på nærmeste hold i hjemlandet. De har kæmpet for lige rettigheder og gået imod undertrykkende regimer, og nu havnet i Danmark.

Giver tortur pålidelige informationer?

DIGNITY har siden 1982 forsket i tortur og torturens konsekvenser. Vi ved, at tortur oftest leder til upålidelige oplysninger. Forskning viser, at tortur kan få offerets hjerne til at ’koble fra’. Torturofret har derfor svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, og vil sige hvad som helst for at undgå mere tortur. I 2014 frigav et udvalg fra det amerikanske senat en rapport omkring CIA’s brug af tortur, hvor konklusionen var klar; CIA havde systematisk udsat fanger for tortur og anden grov mishandling, uden at det havde ført til nogle brugbare informationer.

Hvad er konsekvenserne af tortur?

Tortur har store negative konsekvenser for offeret. Fysisk set kan tortur for eksempel føre til kroniske smerter, nedsat førlighed og hjerneskader. Psykisk set kan tortur blandt andet føre til PTSD, angst, depression og flashbacks til tortursituationen. Alt sammen lidelser, der kan gøre det svært at tage vare på sig selv og sin familie, og evt. integrere sig i et nyt land.